For nitten år siden, eller cirka der omkring, fik jeg en lille rød æske af pap. Inden i var to hæfter, et farvekridt og nogle mangesidede terninger. På forsiden af såvel æsken som hæfterne, var en enorm drage afbilledet. Foran dragen stod en stakkels ridder med sit sværd trukket og klar til at kæmpe for den gigantiske guldskat, dragen stod oven på. Hæftet var på engelsk og næsten for svært for mig at læse dengang, men jeg hakkede mig igennem alligevel, for dette her var uden tvivl det mest fantastiske, jeg i mit liv havde stødt på.
Den lille æske blev starten på en passion som i periode fyldte rigtig meget i mit liv. Jeg mødte andre, som jeg kunne dele min passion med, tog på kongresser og til sammenkomster, startede klubber, lavede magasin og endte sågar med at arbejde med det som studiejob.
Men efter ti års tid, var luften mere eller mindre gået af ballonen. Den røde æske var for længst slidt op, og de nu løse hæfter holdt sammen med tape. Og de samlede støv i en papkasse, sammen med en hel masse andre hæfter og bøger, som allesammen også havde dramatiske forsider. I stedet for at være super engageret, nøjedes jeg nu med at dyrke min hobby i venners lag med særdeles ujævne mellemrum.
Og så i går stod jeg i en legetøjsforretning. Min plan var at købe et spil petanque (som er ret ukendt på disse breddegrader), men mit øje faldt pludselig på en papæske. Den var lidt større end den, jeg havde fået for alle de år tilbage. Men der var stadig en drage og en ridder udenpå, klar til at baske løs på hinanden. Og navnet øverst på æsken var stadig det samme. Og pludselig kunne jeg slet ikke modstå fristelsen, og jeg forlod butikken med et splinternyt Dungeons & Dragons.
Ja så er det men skal huske tiden så man ikke lige pludselig er så langt væk i Dungeons og Dragon land, og verden forsvinder uden for. Brugte timer og timer på det i mine yngre dage hvor der ikke var børn der skulle have opmærksomhed.