Blogbot 2.0?

Jeg har det sidste stykke tid gået og tænkt på vores allesammens blogbot. Et site som samler alle de danske blogs og sorterer dem efter, hvornår de sidst blev opdateret. Oven i købet med en login funktion, hvor man kan sortere nogen fra og fremhæve andre. Ret smart, faktisk, men efterhånden også gammeldags oldschool på den dér lidt mangelfulde måde.

Ville det ikke være fedt, hvis blogbot udbyggede sin service lidt? Hvis den f.eks. havde en liste over dagens ti mest brugte tags, med et link til søgeresultater på det, ligesom hos technorati. Eller hvad med en liste over de/den mest omtalte blogs i dag? Og en seperering af almindelige blogs fra pod- og videocasts? Og hvad med at inkludere feeds fra de senest opdaterede flickr/h23 albums fra alle de oprettede brugere? Jeg ville sågar ikke have noget imod en redaktionel udvælgelse af en dagens/ugens weblog, forudsat at det ikke afhang af, at man som blogger skulle betale for den slags omtale. Måske oven i købet en tilknyttet podcast?

Den danske blogosfære er efterhånden stor nok til, at en almindelig liste ikke er nok til at følge med i hotte emner eller opdage nye blogs. Jeg synes det er fedt, at der er en specifik dansk portal, men hvis den ikke følger med tiden, holder det ikke. Hvis der er nogen derude, som kan bruge mine idéer og/eller hjælp, så står jeg til rådighed.

Lignende poster...

Kommentarer

  1. Henriette says:

    Og hvis man så lige kunne få et symbol der markerede hvornår det var en tv2-blog ville det også være eminent..

  2. erlando says:

    Vi er sikkert mange, der har ønsket en bedre blogbot. Jeg har endda selv været tæt på at kode en “konkurrent”. Der har bare lige manglet den sidste portion drive.

    Men gode idéer, Rasmus. Kast mig en mail, så kan vi måske skubbe gang i et projekt. :-)

  3. Der er vist mange der har leget med tanken. En kammerat og jeg har også, men vi kom aldrig længere end til at lave et mock up, med tagcloud osv.

    Men dine idéer er virkelig gode.. og så gerne et mere tidssvarende design!

  4. Jonas says:

    Bestemt interessante forslag, jeg er frisk på at lege! Har du snakket med Hr. Blogbot himself, kunne han være han gerne ville lege med hvis ideerne er rigtige?

  5. Ja, jeg må sige at jeg ikke havde regnet med at mit design og min udformning af blogbot ville leve i så mange år.

    Godt nok har Christian efter hans overtagelse udvidet den med support for feeds, pings og tilpas-funktionerne, men det er stadig minimalt hvad der er sket. Sådan er det jo når arbejde er ulønnet og fritidsbaseret.

    Jeg kunne såmænd også godt finde på at lave en 2′er, men mangler fornuftig hosting to do so, såeh..

  6. Jeg skal beklage, at Blogbot har fået lov at ligge stille så længe. I en lang periode har jeg simpelthen ikke haft interessen for at rode med det (udover de løbende smårettelser for at holde det kørende, herunder især at gøre robotten fejltolerant til at håndtere, at de færreste tilmeldte RSS-feeds er fejlfri).

    Derudover er Blogbot pga. kodens alder noget værre spaghetti, som har været træls at udvikle videre på, hvilket har lagt en dæmper på resultaterne, selvom jeg har haft sporadisk lyst til at kode på sitet.

    Jeg er én gang gået i gang med en total omskrivning af koden. Jeg må erkende, at den slags generelt en dårlig strategi frem for en gradvis konvertering, og i særdeleshed ved fritidsprojekter, hvor man gerne vil se frugterne af ens arbejde rimelig hurtigt. Så det projekt blev skrinlagt.

    Til gengæld er jeg nu godt i gang med en løbende konvertering af den bagvedliggende kode. Jeg bruger DB_DataObject-pakken fra PEAR til at abstrahere den trivielle SQL, hvilket øger udviklingshastigheden gevaldigt. Så nu kan nye features implementeres rimeligt hurtigt.

    Mht. tags så er jeg netop begyndt at samle dem op. Nu udestår at lave et udtræk. Til det formål regner jeg med at fjerne listen over tilmeldte fra højrespalten og i stedet indsætte en liste over populære tags.

    Derudover går jeg pt. og sysler meget noget a la dette:
    http://dalager.com/weblog/archives/000835.html

    Jeg har startet en idéindsamling på http://aggemam.dk/index.php?id=427

    De øvrige idéer her er taget ad notam :-)

    Christian
    aka hr. Blogbot

  7. Jeg kan også se, fra den tråd Christian har linket til, på Dalager.com, at jeg har blogget om det tidligere.

    Når jeg læser både denne tråd, samt tråden på dalager.com igennem, tegner der sig jo et billede af, at rigtig mange blogbotbrugere (endda mest de gamle) har haft lysten til at der skulle ske noget nyt.

  8. dalager says:

    Det giver vel sig selv at jeg støtter ideen ;-)

  9. Rasmus says:

    Det er nogle fine svar, der er kommet til denne post. Jeg håber da, alle disse gode intentioner bliver til virkelighed. Som sagt (og det glæder mig at se, at andre tilskriver sig samme udsagn), så stiller jeg mig gerne til rådighed, hvis der er noget jeg kan hjælpe med.

  10. Allan says:

    tror måske fremtiden er mere specialiserede blog-samlinger, såsom fx polit-blogs.net. Blogbot er simpelthen blevet for uoverskuelig.

  11. erlando says:

    @Allan: Der er jo intet til hinder for, at man på et site kan foretage en kategorisering af blogs.. :-)

  12. m-alo says:

    @Allan: En samlet oversigt (evt. kategoriseret som Erlando skriver), vil klart være at foretrække fra mit synspunkt. Jeg gider ikke kigge på ti forskelige sites når det sagtens kan klares på ét sted.

  13. Polit-blogs og Blogbot har nu slået pjalterne sammen på http://politik.blogbot.dk

    Tanken er, at andre brugere kan oprette lignende speciallister. Det er på vej.

  14. Allan says:

    go ide der :)