Det skal blive interessant at følge valgkampen fra udlandet, og se hvor lille andedammen kommer til at se ud fra lidt afstand. For nylig skrev jeg om tendensen til at være en navlepillende nation, og der er intet som inviterer til pilleri som en valgkamp. Og det skal den vel også være til en vis grænse.

Især glæder jeg mig til at se, hvor lidt valgkampen forhåbentlig kommer til at ligne den amerikanske, som jeg også har skrevet om før, men som kort fortalt er ubehageligt personfikseret. Tendensen har været den samme i dansk politik længe, men vi er meget langt fra den mudderkastning, man ser i fjernsynet herovre, hvor reklamespots for én kandidat ofte handler mere om hvor slem modstanderen er, end et egentligt politisk budskab.

Min stemme kommer som altid til at ligge et sted mellem midten og venstrefløjen. Jeg tror på at den eneste langtidsholdbare politik, er den som skabes over midten, men samtidig hælder jeg en anelse mod venstre, for det er dér mine hjertesager bliver taget alvorligt. Her tænker jeg især på kulturpolitik, som jo har indflydelse på mig direkte. Men ud over det, er jeg ikke partiloyal på nogen måde, og vil derfor lade mig indflyde af valgkampen, som den ser ud fra den anden side af kloden.

Hvordan jeg egentlig kommer til at stemme, ved jeg ikke helt, for der er absolut ingen chance for, at jeg tager til Danmark i midten af november, men jeg har da kontaktet det lokale konsulat her i Seattle.

Opdatering: Bare for sjov tog jeg Politikens enighedstest, og det overraskede mig at mine valg stemte bedst overens med SF, Socialdemokraterne og de Konservative (i den rækkefølge). Det passer meget godt med min tro på, at en regering hen over midten ville give det bedste resultat, men det ville blive svært at tilgive den skade Brian Mikkelsen har forvoldt.

Lignende poster...

• Skam dig, Danmark!
• Gå af, Haarder
• København er farligere end Seattle
• Gåsehud er den største forskel
• Hvis Seattle var hele USA