Selv om man kunne have håbet at kulturministeren ikke ville have støttet forslaget om afskaffelsen af den livslange ydelse til landets bedste kunstnere, kan det næppe komme som en overraskelse, at det ikke er tilfældet. Ganske vist var forslaget stillet af Venstre og Dansk Folkeparti, og Brian Mikkelsen er som bekendt konservativ, og netop de konservative er traditionelt det mindst anti-kulturelle parti på højrefløjen, men samtidig har hr. Mikkelsen ikke just markeret sig som den mest egnede kulturminister i danmarkshistorien.
I en opfølgende artikel om de livslange ydelser, kan man på Politiken læse, at kulturministeren fremover vil skære ned i antallet af ydelser. I stedet vil han kanalisere pengene over i arbejdslegater og andre kulturprojekter (jeg kan umuligt være den eneste som tænker, at det bliver godt for sporten og skidt for alt andet). Nogen vil sige, at det vil komme trængende kunstnere til gode, og som en af dem ville jeg sikkert være glad, hvis ikke det var på grund af den glidebane, kulturministeren hermed har sat kunstverdenen på. Fra nedskæringer er der trods alt meget kortere til helt at afskaffe den hædersbevisning, den livslange ydelse er ment som.
Vejen til en total afskaffelse er da også banet med udtalelsen om, at der i fremtiden skal uddeles hæder og ære til landets bedste kunstnere, uden der er penge involveret. Det kan jeg ikke se som andet end et forsøg på at gnide salt i såret. Hvis staten ikke vil støtte de bedste kunstnere og stå ved det med en kontant (om end symbolsk) belønning, hvad vil de så? Printe et diplom ud og sende det med posten? Så kan kunstneren sidde dér og kigge på Brian Mikkelsens underskrift og føle sig åh-så-beæret. Jeg synes staten bør give en mere direkte støtte til de mennesker, som skaber omtale for vores lille land i form af deres film, bøger, skulpturer, musik og øvrige værker.
Hvis blot en enkelt kunstner når ud over landets grænser og får Danmark på verdenskortet, genererer det penge til statskassen. Det er kun meget få kunstnere, som har kaliber nok til at kommer så langt, og det burde slet ikke være til diskussion, at de selvfølgelig skal have lidt igen. Og så er der alle de kunstnere som ikke bliver verdensstjerner, men som bidrager til at gøre livet lidt mere farverigt i vores egen andedam. De fortjener i lige så høj grad æren, som de internationale succeser. Og jeg tror simpelthen ikke på, at den livslange ydelse er en reel udgift for staten, hvis man holder det op imod hvad der samtidig kommer ind via kunsten.
Men i sidste ende er det slet ikke pengene, det handler om. Det er selve devalueringen af kunstens betydning og kunstnernes plads i samfundet, som er til debat her. Jeg betragter landets bedste kunstnere som ambassadører for den danske kultur. Det er mennesker som har skabt ting, der gør Danmark til et bedre land at leve i, i kraft af den direkte indflydelse på alt fra det daglige sprog til vores eksport.
Hvis jeg fik tilbudt et diplom af Brian Mikkelsen, ville jeg sige til ham, at han kunne stikke det op hvor solen aldrig skinner. Til gengæld ville jeg føle mig ekstremt beæret over at have titlen som en kunstner, der støttes af selve den danske stat. Også selv om der før skat kun var en skaldet tusse om måneden i det. Det er følelsen af at være værdsat, at være en kulturel ambassadør for Danmark og at blive placeret i samme bås som alle de andre, fantastiske kunstnere, som har fået æren før mig.
Hvad de Konservative bidrager med i kunst-komedien er netop at hædre kvalitet frem for penge. Altså ved en æresbevisning. Det synes Brian jo er fint, men han er også Danmarks rigest minister, han har giftet sig med en arving, så hvad kærer han sig om en sølle 15.000 om året (før skat).
Det var også ham der fandt på at alle skulle bruge en masse tid på en selskabsleg der hed Kulturkanon, for at vælge de udødelige værker. Primært af afdøde forfattre, der jo er ret billige i drift. Det var hyggeligt og oplys-somt, på en måde. Men der er ikke fulgt op af nogle fanfarer for det der ikke er Udødeligt endnu.
Selv om de konservative hæger om Kunsten, affyrer en Kanon, og nedlægger en krans i ny og næ, så bidrager de heller ikke til grøde, fornyelse og nye tanker.
(flere hug mød højre i kommentaren til sidste post).
[...] nogen tid siden bloggede jeg om regeringens planer om udfasning af de livslange kunstnerlegater. Samtidig sendte jeg en mail til [...]