Seattle er kendt som værende USAs kaffehovedstad. Lidt besynderligt måske, eftersom det også er en af de byer som geografisk ligger længst muligt væk fra eventuelle kaffeplantager. Men ikke desto mindre er det altså her det sker, hvis man er til kaffe. Nå ja, og så er Seattle også hjemby og hovedsæde for Starbucks.
Men Starbucks er kun en af mange kæder, som opererer i området, og de fleste Seattleitter rynker på næsen og ser ned på dem. Tully’s, Seattle’s Best, Peet’s Coffee og Caffé Ladro er alle mindre kæder, som er vældig populære. Dertil kommer et hav af uafhængige steder i alle størrelser. Og ja, sammenlignet med alle disse er Starbucks virkelig ikke særlig gode. De er dog bedre end McDonald’s, som også sælger espresso drinks nu, men i deres sædvanlige, ringe kvalitet.
Så når man bor i Seattle, er det nemt at blive kaffesnob. Jeg er helt sikkert én af dem. Drypkaffe drikker jeg kun nødtvungent og instant lyder direkte ækelt i mine ører. Stempelkande eller espresso er det eneste der duer for hr. Rasmussen, tak.
Men det er selvfølgelig fordi jeg er vant til at have sådan et stort og fremragende udvalg, og jeg skal lige love for, at mit snobberi blev sat på prøve, da vi rejste tværs over USA. Udenfor Seattle er der nemlig ikke caféer på ethvert gadehjørne, og vi opdagede hurtigt at midtvesten reelt kun har to slags kaffe: Instant og opvaskevand. Så når vi endelig så et skilt for Starbucks, var der vild jubel.
Det er sjovt, som man kan vænne sig til en meget høj standard og tage det for givet. Jeg er holdt op med at tale ondt om Starbucks’ kvalitet, bare fordi den kun scorer 8 ud af 10. Det er stadig bedre end frysetørret grums eller drypkaffe som er så tynd, at man kunne tro det var te.
Og kaffesnobberiet er i høj grad et Seattle fænomen. Det viser sig f.eks. ved at Starbucks nu lukker 600 butikker i USA på grund af dalende efterspørgsel (de stigende benzinpriser får en del af skylden i de amerikanske medier). For mig betyder det ikke det store, eftersom de i forvejen ligger lavt på min lokale fødekæde, men jeg sender alligevel sympati ud til alle kaffeelskere i provinsen, hvor der ikke er andet at få.
Siden jeg desværre ikke kan lide kaffe, kan jeg kun gisne om kaffen udi midwesten, men siden jeg foretrækker en kop varm cacao, hvilket end ikke Starbucks kan komme op med i en rimelig kvalitet, kan jeg levende forestille mig at nogle slet ikke ved hvad cacao er.
Afstand til plantagen er ikke nogen faktor i kvaliteten. De producerer fin kaffe i Mexico, men on the road er der tit kun sorte krystaller fra Nestle med en nusset ske i, og lunkent vand. Til gengæld er der dispensarios i kafferegionerne – små butikker hvor man kan købe bønner direkte fra sækken, brændt på stedet. Man skal bare lige finde dem.
Brasilien har mere kaffe og større selvfølelse, og her kan man få en god cafezinho nærmest hvor som helst.
Starbucks bør vel også have en smule creds for at have introduceret “finere” kaffe for amerikanerne?
Det er altså interessant… jeg er ret vild med Starbucks når jeg er ude og rejse; her føler man sig altid hjemme, fordi det hele er så genkendeligt. Danmark har jo fået sin egen filial ude i lufthavnen, men her tager de 52 kroner for en kop – det er lidt rigelig meget! Anyway, bliver mere og mere interesseret i at tjekke Seattle ud en dag … og så kunne man jo måske ved samme lejlighed også lige kigge forbi Canada (det var tæt på, ikk?)
Gert: Hvis jeg ikke tager meget fejl, så bruger Starbucks en chocoladesirup fra Hershey’s, hvilket er den samme sirup som alle de andre steder benytter. På det punkt, er de ikke kommet så langt.
Paul: Mmmm… Det lyder helt fantastisk!
Snuf: Rigtigt nok. Ikke at der ikke er andre som har forsøgt sig. De var bare de første, som fik succes med en franchise. Men som sagt er der meget store dele af USA, som stadig ikke er faldet for espressoen.
Mette: 52 kroner for en kop?! Det var da helt sindssygt. På den anden side er det jo lufthavnen, så jeg burde vel ikke være overrasket. Og jo, Canada (Vancouver) er kun få timers kørsel nord for Seattle.
Det er skam helt okay, at være en kaffesnob – det er jeg selv :)