Jeg har tidligere brokket mig over, at de er lidt bagud på mobilmarkedet herovre. Min mobiltelefon døde for et par dage siden, og jeg har ikke erstattet den med en ny, for jeg kan simpelthen ikke finde en telefon og serviceplan, jeg gider at binde mig til i to år. Du læste rigtigt. Bindingsperioden i USA er to år.
Hvorfor køber du dig ikke en iPhone, spørger du. Fordi jeg ikke kan. AT&T kræver at man har en vis kreditværdighed, før man kan blive kunde hos dem, og som fattig immigrant er det ikke noget jeg kan prale af. Og hvad jeg i øvrigt måtte være værd i Danmark har ingen indflydelse. Desuden er det pikkedyrt at flytte sit telefonnummer fra den ene udbyder til den anden, så det ser ud som om jeg bliver hængende hos Sprint lidt endnu. Det positive ved dem er, at de dækker udmærket og er i den billige ende af skalaen. Min månedlige regning ligger pt. på omkring $65. Til gengæld er deres udvalg af telefoner temmelig ringe.
Men slet ikke at have en telefon er ganske rædselsfuldt. Min afhængighed af Twitter er kommet på kold tyrker, jeg har endelig fået lært en masse af mine venner og bekendte herovre at sms er din ven, men nu kan jeg ikke sende dem selv. Jeg kan ikke engang checke min telefonsvarer!
Og alligevel skal jeg overvinde min egen indre gnier, og bedre bliver det ikke af, at jeg bliver tvunget til at opgradere min serviceplan til en dyrere model, hvis jeg vil kvalificere til rabat på selve den nye telefon. Det ender nok med at blive deres “Instinct” telefon, som er en iPhone kopi der ikke ser så ringe ud endda. Men med deres dataplan oven i, kommer det sikkert også til at fordoble min månedlige regning. Så er det jeg savner et konkurrencepræget marked, á la det vi har i Europa.
T-mobile havde (som de eneste) SIM-kort og pay as you go da jeg var der, men det kan sikkert ikke svare sig i det lange løb.
Jeg tror ikke det europæiske markede er mere konkurrencepræget end det amerikanske, men derimod at det er mere reguleret fra staterne, så man ikke kan skabe de monopoler og sætte de betingelser, som et mere frit markede giver mulighed for i USA.
Jeg kender folk som har en slags delt plan, hvor de har tre telefoner med hver deres eget nummer, på den samme konto.
Jeg ved ikke hvem provideren er, men måske værd at kikke på.
Michael: Sprint bruger ikke SIM-kort. Deres telefoner er skræddersyet. Du har nok ret i at det er reguleringen der virkelig gør forskellen, men uanset hvad det er, så savner jeg det altså!
Gert: Jeg kunne aldrig drømme om at have en delt mobilplan. Jeg foretrækker at holde det simpelt. En telefonlinie, en regning – en betaler.
Det er saa svaert at forstaa, at det amerikanske mobilmarked er saa langt bagefter. De gange jeg har boet derovre, har jeg staaet maabende, naermest graedefaerdig, og gloet paa udvalget.
Da jeg sidste aar var til bryllup i South Carolina lejede jeg en mobiltelefon for en uge i lufthavnen i DC. Den kunne jeg bare fedex’e tilbage til butikken, den dag jeg rejste. Det er jo i sig selv skide smart. Men den telefon jeg lejede var en, som i mine oejne var staaet op fra de doede. En nokia fra omkring 2001. Med udtraekkelig antenne!