Salgshandicappet

Jeg snakkede med en kammerat, om det at leve som selvstændig uden konstant højt blodtryk og stress over især penge. Mit problem, sagde han, var at jeg solgte min service for billigt. Det kunne jeg ikke benægte, eftersom jeg altid ser ud til at leve på kanten af økonomisk ruin – selv når jeg arbejder røven ud af bukserne.

Han fulgte op med at spørge, om det var fordi jeg ikke anså mit arbejde som værende høj nok kvalitet, til at konkurrere med mine dyrere konkurrenter. Den tænkte jeg over i nogle dage, men det var ikke dér skoen trykkede. Faktisk synes jeg tit mit arbejde er langt bedre, end det folk betaler i dyre domme for.

Så jeg tog imod udfordringen, regnede på det og lancerede ved begyndelsen af året nye, justerede priser. Ikke overraskende holdt telefonen hurtigt op med at ringe. Det var ventet, fordi jeg nu henvender mig til en helt ny kundegruppe. Og her kommer så åbenbaringsøjeblikket.

Det gik op for mig, at det er min aversion mod selve det at skulle jagte kunder, som holder mig tilbage. De kommer rendende af sig selv, når man enten giver sit arbejde væk eller sælger det for håndører, men så snart du konkurrerer med de dyre drenge, skal der skrues op for salgsblusset.

At skulle agere sælger suger sjælen ud af mig, gør mig deprimeret og fjerner enhver lyst til overhovedet at arbejde. Det er et problem, og den eneste umiddelbare løsning er, at få noget hjælp udefra. Det er ikke meget at arbejde med, men trods alt et skridt i den rigtige retning.

Så nu prøver jeg så at få et tag på den udfordring.

Lignende poster...

Kommentarer

  1. Hej Rasmus, tillykke med de nye priser ! – jeg har selv været igennem sammen trumle omkring salg, og jeg er nu kommet til den konklusion at jeg ikke kommer til at jagte kunder – fordi jeg ikke tror på at det virker mere. Det kommer nok fra min egen aversion overfor salg hvor jeg nærmest får ticks når folk har et godt tilbud til mig… Det er ikke derfor jeg køber ting.
    Men – jeg tror på relationer, og efter en snak med væksthus hovedstadsregionen og min fantastiske rådgiver der, besluttede jeg bare ud af den blå luft at jeg ikke som sådan laver salg (efter jeg havde slået mig selv i hovedet med at jeg ikke havde en rigtig virksomhed fordi jeg ikke er sælgertype i et halvt år, og efter at jeg havde kigget på det ene salgskursus efter det andet der i bund og grund lærer en at ringe op og booke møder – altså FORGET IT.)
    Jeg vil hellere sætte nogle forskellige scenarier/strategier op som der gør at folk køber ting hos mig. Det hedder relationssalg eller netværkssalg (eller autentisk salg) og jeg har givet mig selv i 30 års fødselsdags gave en hel spand bøger om det fra amazon… Så det er noget jeg kigger på og udforsker. her er til sidst mine egne tanker om det og de bøger jeg er kommet igennem indtil videre som der er værd at tale om :

    mine egne reflektioner: http://www.amino.dk/blogs/socialemedier/archive/2010/01/22/relationssalg-tanker-og-virksomhedsbeslutninger.aspx

    så er der bogen “the go-giver” og bogen “endless referrals” af bob burg – de er altså ret gode

    til sidst et link til en podcast med bob burg hvor han snakker om the go-giver: http://escapefromcubiclenation.libsyn.com/index.php?post_id=355126

    held og lykke med det =)

  2. Rasmus says:

    Den metode du bruger, er hvad jeg har benyttet mig af hidtil, og jeg er helt enig i at det er den absolut bedste måde at sælge på. Det er bare ikke nok.

    Måske er det bare fordi jeg ikke netværker nok?

  3. puh – det er svært at sige – Jeg tror at jeg har brug for at sætte det mere skematisk op og nok også lidt mere strategisk.. Jeg tænker engang imellem om jeg netværker med de rigtige ? altså der er stor forskel på målgruppe og købsgruppe i min verden… Så jeg tror måske det er et spørgsmål om at komme ud over rampen andre steder end i ens egen andedam ? Jeg har ikke fundet svaret endnu, men jeg ved det er derude et eller andet sted=)

Tilføj kommentar