Der er så ufatteligt mange gode film her i verden. Jeg har kun set en brøkdel af dem, men for at gøre dit live nemmere, vil jeg da gerne viderebringe et par af titlerne. Nogle af de allermest indlysende (som Apocalypse Now, The Godfather eller Blade Runner), har jeg valgt ikke at nævne. Rækkefølgen er alfabetisk, alle links fører til IMDB og der er ingen spoilers i beksrivelserne. Værs’go’ …

Being John Malkovich : Jeg vil vælge at kalde denne film for en eventyrfilm, på linie med Indiana Jones og Tilbage til Fremtiden, om end lidt mere syret. Kort fortalt hander dem om en dukkemager, som finder en portal som fører ind i John Malkovich. Det fører til jalousi, løgn og stor underholdning. Cameron Diaz i sin hidtil mest usexede rolle. Man kunne måske også kalde filmen for “Pinocchio for voksne”.

Der Untergang : Filmen om det tredje riges sidste dage, som de ses og opleves i førerbunkeren i Berlin. Da jeg forlod biografen, havde jeg det direkte dårligt. Portrætteringen af dels Hitler selv, men også hele den galskab som er krig, får det til at løbe én koldt ned ad ryggen. Det er en enormt vigtig og gribende film, som jeg er sikker på vil blive vist i tysktimer på diverse gymnasier i mange år fremover. Jeg kalder det den bedste krigsfilm siden Apocalypse Now.

Eternal Sunshine of the Spotless Mind : Egentlig er det en romantisk komedie, men den er også et underfundigt lille eventyr. I filmen opdager en mand, at hans ex-kæreste har slettet ham fra sin hukommelse, og han opsøger selv firmaet som udbyder denne service. Undervejs viser det sig dog, at visse ting måske alligevel er værd at huske. Jim Carrey viser sig som karakterskuespiller – og det gør han forbavsende godt.

High Fidelity : En mands rejse for at finde sig selv og forså sine fejltagelser. Filmen er primært med på listen her, fordi jeg havde noget af en aha-oplevelse, da jeg så den. Den handler nemlig om mig. Sådan føltes det i hvert fald dengang. Ud over det, er det en charmerende fortælling med masser af fed musik og god humor. John Cusack er perfekt i rollen, og eneste irritation er Iben Hjejle, som underligt nok er castet som den kvindelige hovedrolle.

The Big Lebowski : Jeg kunne have valgt hvilken som helst film af Coen brødrene, men Lebowski historien er og bliver nok min favorit. Filmen er en forvekslingskomedie, og ud over det, er det svært at sige præcis hvad filmen handler om. Der sker en masse ting, uden at der egentlig sker noget, men hold op hvor er det sjovt. Filmens hovedrolle spilles så godt af Jeff Bridges, at jeg har haft svært ved at se andre film med ham siden, men også John Goodman er brilliant som halvgal krigsveteran og sidekick.

The Legend of 1900 : Denneher er der ikke mange som kender. Det er historien om en lille dreng som vokser op på en luksusliner, hvor han viser sig at være en gudsbenådet pianist. Den bliver fortalt som skuden skal pilles fra hinanden af en mand som engang sejlede med den geniale pianist. Filmen er drama og eventyr blandet, og den har en fin stemning hele vejen igennem. Italiensk produceret men med altid gode Tim Roth i hovedrollen som den geniale 1900, som pianisten kaldes (efter det år han født).

Lost Highway : David Lynch’s mystiske mareridtsrejse gennem mord og bedrag. Siden filmen kom frem, har folk diskuteret hvad den egentlig handler om, og hvad der egentlig sker. Sikkert er det, at stort set alting har en dobbelt mening i filmen, og at den gang og gang igen har efterladt mig med svedige håndflader og uro i maven. Bill Pullman spiller uden tvivl sit livs bedste rolle her.

One Hour Photo : Som fotograf blev jeg nødt til at se denne film, og rent visuelt er den en af de mest stimulerende til dato. Billedsiden er meget Stanley Kubrick inspireret, men tilsat et decideret fotografi-element. Visse scener ligner krydsfremkaldt film. Meget flot! Og så er det i øvrigt en foruroligende historie om en meget lille mand, som lever et meget lille liv. Indtil en dag det går galt. Og snart spørger man sig selv, hvornår det egentlig skete. Den lille mand spilles af Robin Williams, men hvor er der dog umådeligt langt fra denne rolle til noget han ellers har lavet.

Smoke : Dette er en af de rareste film, jeg nogensiden har set. En skæbenfortælling som centrerer sig om et en gruppe mennesker, som alle har tilknytning til hinanden – eller får det. Det er ikke nogen hurtig film, men den er til gengæld varm så det basker. William Hurt og Harvey Keitel er sublime, og så gør det jo heller ikke noget, at det er Paul Auster som leverer historien. Jeg vil kalde det feel-good filmen, jeg aldrig bliver træt af.

Star Wars : Ingen liste uden Star Wars. Dette er filmen alle andre film er blevet sammenlignet med, siden jeg var en bette knøs. Den efterlod så stort et indtryk, at jeg stadig kan få kriller i maven af at høre Darth Vaders åndedræt eller lyden af en TIE-fighter som suser forbi. Jeg fristes til at sige, at Star Wars går ud over at være en “yndlingsfilm” og til at være et skelsættende punkt i mit liv. Og ja, jeg ved godt, jeg sagde at jeg ikke ville nævne film, som alle har set hundrede gange. Men helt ærligt. Det er Star Wars!

War Photographer : En dokumentar skal der også være plads til. Denne film er et portræt af krigsfotografen James Nachtwey og hans arbejde. Man følger ham på så tæt hold, som overhovedet muligt, med en minikamera monteret lige over udløseren på hans eget kamera. Det kombineres med interviews med andre i branchen, manden selv og selvfølgelig får vi lov at se masse billeder også. Der er forfærdeligheder og lyspunkter, spænding, rædsel og håb. Det er en barsk omgang, men filmen er også fantastisk inspirerende og helt enestående.

Vil du have flere? Check alle mine poster med tagget anbefaling.