04/06/08 af Rasmus

Må man reklamere på sin blog? Ifølge lovgivningen må man gerne, såfremt man bare gør det klart, at det er reklame der er tale om. Men er det cool at gøre det? De fleste siger nej, i hvert fald når det kommer til reklamer i form af blogposter.
Jeg har tænkt lidt over det, og for mit eget vedkommende, er jeg nået frem til, at jeg allerede gør det i form af anbefalinger. Tag nu Moleskine notesbøgerne (billedet ovenfor). Det er noget jeg har anbefalet flere gange; jeg har endda et Moleskine-dedikeret sæt af billeder på Flickr. Det er ikke noget jeg bliver betalt for, men reklame er det da alligevel.
Hvis Moleskine kontaktede mig og tilbød mig en håndfuld notesbøger, ville jeg da tage imod dem, og sikkert også blogge om det. Fordi jeg synes det er et fedt produkt, og noget jeg kunne tænkes at blogge om i forvejen. Men hvis f.eks. Nike sendte mig et par løbesko og bad mig blogge om dem, ville jeg være tilbøjelig til ikke at gøre det (andet end i negative vendinger måske). Det er ikke et sort/hvidt emne for mig.
Min blog er som tidligere nævnt personlig, og indholdet vil aldrig nogensinde dikteres af andre end mig. Med andre ord ville jeg aldrig indgå i nogen som helst form for aftale omkring omtale for penge/produkter. Det er gang-på-gang basis og intet andet. Og hvad med bannerreklamer? Hvis jeg skulle sætte et banner på, skulle det være for noget jeg selv synes er helt vildt fedt. Ligesom med reklamer i blogposter, skal det være noget jeg kan stå inde for.
Google ads er undtagelsen af én eneste grund: De fungerer for det meste ret godt. Jeg klikker selv på dem fra tid til anden, når de fungerer som relaterede links til noget, jeg alligevel sidder læser om eller søger på.
Nu er det ikke fordi jeg regner med at blive kontaktet af en masse potentielle sponsorer eller noget i den retning, men som én der har blogget i en del år, synes jeg alligevel det er vigtigt at have tænkt over det, og at have en personlig grænse for hvad der er cool og hvad der ikke er.
Tags: anbefaling, bannere, google, moleskine, penge, reklame
Kategorier: Internettet •
1 kommentar »
02/06/08 af Rasmus
Den bedre halvdel måtte lukke sit hævekort og bestille et nyt, fordi nogen havde hugget informationen på det, så det var småt med pengene på min fødselsdag. I stedet for dyre restaurantbesøg og ekstravagante gaver, tog hun mig med på en lille rundtur på lige over 520 km. En slags opvarmning til den store køretur til Florida om en lille måneds tid.
View Larger Map
På den anden side af bjergene er der altid varmt. Der var ikke meget decideret solskin, men vi fik da en smule, blandet op med stort set alle andre vejrtyper på turen. Fra regn der var så kraftig, at vores vinduesviskere ikke kunne følge med, til fantastisk himmel med mange lag af skyer og nok huller til, at det virkelig gav horisonten dybde. Hvad det så siger om min opførsel i det forgangne år, vil jeg lade stå åbent for fortolkning.
Naturen på sådan en tur er storslået. Enorme vandfald, sneklædte bjergtoppe (vi måtte ringe til en ven, inden vi valgte hvilket bjergpas vi skulle tage på vejen hjem, så han kunne gå på nettet og checke om de overhovedet var åbne – kun det ene var) og et rigt dyreliv. Der var elg, rensdyr, ørne og falke, et ubestemmeligt sort dyr på sneen under os, som var på størrelse med en stor hund, og lige inden vi kom tilbage til beboet område, nåede vi lige akkurat at stoppe for en familie af ænder på vej over vejen.
Det var meningen at vi skulle have afsluttet dagen med en tur i biffen, men efter et pitstop på en græsk restaurant fik Kelly racermave, så Indy måtte vente til dagen efter. Den får i øvrigt top-karakter hele vejen fra mig! Fantastisk opfølger på de tre første film.
Jeg vil lige slutte med at takke alle jer som sendte mig hilsner på bloggen, på mail og på Facebook. Det var ganske overvældende. I er for seje!
Tags: anbefaling, fødselsdag, natur, rejselyst, roadtrip, USA, Washington State
Kategorier: Mig, mig, mig! •
3 kommentarer »
16/05/08 af Rasmus
Palle Schmidt er en af Danmarks sejeste tegnere. Og det siger jeg ikke kun fordi han illustrerede forsiden til min debutroman, “Det perfekte offer”, selv om jeg var enormt glad for, at han havde lyst til at det i sin tid. Måske får jeg lejlighed til at benytte hans evner igen en gang i fremtiden. Men altså, jeg synes Palle er fed, fordi jeg er helt vild med hans streg og stil, og nu er han ude med en helt ny tegneserie under titlen “Blodets Konkubine”.
Du kan se traileren (trailer for en tegneserie? Cool!) ovenfor og læse meget mere ved at besøge tegneseriens hjemmeside. Og hvis du kan lide, hvad du ser, vil jeg på det kraftigste anbefale at investere et eksemplar.
Tags: anbefaling, Blodets konkubine, Det-perfekte-offer, Palle Schmidt, tegneserier
Kategorier: Kunst og Kultur •
Kommentér »