Det startede så godt, det nye år. Efter nytår var jeg fuld af optimisme og gå-på mod, og produktivitet har været i højsædet. Men det kunne selvfølgelig ikke holde i længden.

Problemet er, at jeg simpelthen er ved at få stress over alle mine igangværende projekter, og inden det sker (og jeg efterfølgende går helt i stå på alle fronter) må jeg overveje hvad jeg kan gøre, for at få orden i sagerne igen.

Jeg er i gang med redigeringen af “Den store plan“, og det går godt. Det er kedeligt arbejde at sidde med overstregningspenne og en notesbog, og lede efter fejl og ting som kan forbedres (billedet), men det er ikke noget som tærer specielt på energien, og tilfredshedsfaktoren efter en redigeringssession er kanon høj. Jeg glæder mig så meget til at gå i gang med andet udkast, at det overskygger kedsomheden.

Den nye blog hygger jeg mig også gevaldigt med. Selv om jeg skal opretholde en udgivelsesrate på omkring 3 poster om ugen, er det ikke svært at finde noget at blogge om. Det tærer muligvis lidt på min kapacitet til at fokusere på mange andre ting, men det er bestemt ikke dråben som får bægeret til at flyde over.

Til gengæld overvejer jeg kraftigt Blogmagasinets fremtid. Blogprisen krævede langt mere end forventet, og siden har jeg haft svært ved at finde energien og lysten til at arrangere nye interviews. Selv om der er kommet god feedback på både podcast og pris (tak for det!), var det aldrig min plan at stå for det hele selv. Jeg har flere gange opfordret interesserede til at melde sig, men der er ikke kommet mange egentlige samarbejdspartnere ud af det. Faktisk kun en enkelt, og han var der i forvejen. Det er helt sikkert en medvirkende grund til, at jeg nu overvejer om det er værd at fortsætte med. Det er jo heller ikke fordi, der ikke findes podcasts som er både hyggeligere og mere professionelle.

Den energi jeg bruger på at lave podcast, kunne jeg med fordel bruge andetsteds, f.eks. til at arrangere nye fotosessions og dermed koncentrere mig om en af de ting, som rent faktisk er med til at betale regningerne. Penge er en kæmpe stressfaktor, og hvad jeg end vælger at gøre, kommer privatøkonomien desværre til at have en indflydelse.

Intet er afgjort endnu og det kan være at den “vinterferie” jeg er i gang med, er det der skal til. Det vil jeg håbe, for jeg får et enormt kick ud af det, hver gang der kommer en ny podcast-episode op, men i sidste ende skal det hele jo balanceres.