Tag: blogosfære

Fotobog – 12 Seattleitter

Seattleite Photobook ProjectSom tidligere nævnt har jeg et væld af idéer liggende. Nogle af dem er oplagte projekter, som dette: en fotobog der tegner et portræt af Seattle, mit andet hjem, og de mennesker som bor der.

Min plan er at finde 12 villige sjæle, som vil lukke mig ind, lade sig interviewe og give mig lov til at følge dem med mit kamera over et par dage. I så vid udstrækning som muligt, går jeg efter at finde repræsentanter fra alle samfundslag. Jeg forestiller mig at hver af de tolv personer får 6-10 siders plads i den færdige bog, så jeg ender med 100-150 sider, når al teksten regnes med.

Min oprindelige plan var at lave en hel serie af disse bøger, som tilsammen skulle tegne et billede af hele USA, men for lige at teste konceptet, starter jeg bare med denne ene bog. I skrivende stund har jeg ikke den fjerneste anelse om, hvor lang tid det vil tage at finde og dokumentere 12 egnede personer, men det er bare en del af udfordringen. Hvis projektet bliver en succes, er det ikke utænkeligt at jeg gentager det med København som udgangspunkt.

Som ekstra krydderi bruger jeg også projektet som en undskyldning for at teste, hvor langt jeg kan nå med at lede efter villige sjæle via nettet. Jeg bruger i første omgang Flickr, Twitter og Facebook, men har planer om at udvide med Craigslist, Myspace og diverse blogs og fora om nødvendigt. Jeg brugte min blog første gang jeg lavede et lignende projekt. Det kom der en plakat ud af, hvor man kan se en del danske bloggere børste tænder.

Officielt bor projektet på theprint.dk.

Musikanmeldelse som udfordring

Patrick Damsted har lanceret en musikanmelderudfordring som går ud på, at han nævner albummet og anmelderen, og så må vedkommende – i dette tilfælde Mikkel – så enten komme i gang eller lade være. Det lugter lidt af et nyt meme in the making.

Udfordringen er fed fordi den kræver lidt mere end blot at svare på nogle generiske spørgsmål. Der er et personligt element i det album Patrick har valgt og Mikkels svar (hvis det kommer — i skrivende stund har han endnu ikke svaret). Jeg håber Mikkel tager udfordringen op.

Tre år uden postkort

Vi nærmer os med meget hastige skridt tre-års dagen for min ankomst til USA, en tur som skulle have varet tre uger. Det er fuldstændig uvirkeligt, at der er gået så lang tid, og at jeg ikke har set en meget stor del af venner og familie lige så længe.

Derfor tog jeg mig endelig sammen til at få skrevet og sendt et par postkort i dag. Jeg skulle alligevel have sendt en ny hue afsted til Joachim, så hvorfor ikke gribe chancen og bruge nogle af de postkortfrimærker jeg også havde købt for et par måneder siden? Og alligevel blev det kun til fire stykker — to til venner og to til familie. Hvis du hører til én af de to grupper, og du ikke modtager et kort i løbet af en god uges tid, er det altså ikke fordi, jeg ikke kan lide dig. Jeg havde bare kun fire kort og et meget lille antal adresser. Men jeg har stadig frimærker tilbage.

Tre år tog det altså at få sendt de første postkort hjem. Jeg ville nok have dårligere samvittighed, hvis jeg selv havde modtaget en masse post i den mellemliggende tid, men det har jeg ikke. Med undtagelse af et par nødhjælpspakker fra især blogosfæren, f.eks. Fernet Branca fra Randi og Hyldeblomstsaft fra Anita. Det er sgu noget der holder.