19/07/08 af Rasmus
Seattle er kendt som værende USAs kaffehovedstad. Lidt besynderligt måske, eftersom det også er en af de byer som geografisk ligger længst muligt væk fra eventuelle kaffeplantager. Men ikke desto mindre er det altså her det sker, hvis man er til kaffe. Nå ja, og så er Seattle også hjemby og hovedsæde for Starbucks.
Men Starbucks er kun en af mange kæder, som opererer i området, og de fleste Seattleitter rynker på næsen og ser ned på dem. Tully’s, Seattle’s Best, Peet’s Coffee og Caffé Ladro er alle mindre kæder, som er vældig populære. Dertil kommer et hav af uafhængige steder i alle størrelser. Og ja, sammenlignet med alle disse er Starbucks virkelig ikke særlig gode. De er dog bedre end McDonald’s, som også sælger espresso drinks nu, men i deres sædvanlige, ringe kvalitet.
Så når man bor i Seattle, er det nemt at blive kaffesnob. Jeg er helt sikkert én af dem. Drypkaffe drikker jeg kun nødtvungent og instant lyder direkte ækelt i mine ører. Stempelkande eller espresso er det eneste der duer for hr. Rasmussen, tak.
Men det er selvfølgelig fordi jeg er vant til at have sådan et stort og fremragende udvalg, og jeg skal lige love for, at mit snobberi blev sat på prøve, da vi rejste tværs over USA. Udenfor Seattle er der nemlig ikke caféer på ethvert gadehjørne, og vi opdagede hurtigt at midtvesten reelt kun har to slags kaffe: Instant og opvaskevand. Så når vi endelig så et skilt for Starbucks, var der vild jubel.
Det er sjovt, som man kan vænne sig til en meget høj standard og tage det for givet. Jeg er holdt op med at tale ondt om Starbucks’ kvalitet, bare fordi den kun scorer 8 ud af 10. Det er stadig bedre end frysetørret grums eller drypkaffe som er så tynd, at man kunne tro det var te.
Og kaffesnobberiet er i høj grad et Seattle fænomen. Det viser sig f.eks. ved at Starbucks nu lukker 600 butikker i USA på grund af dalende efterspørgsel (de stigende benzinpriser får en del af skylden i de amerikanske medier). For mig betyder det ikke det store, eftersom de i forvejen ligger lavt på min lokale fødekæde, men jeg sender alligevel sympati ud til alle kaffeelskere i provinsen, hvor der ikke er andet at få.
Tags: caféliv, kaffe, Seattle, snobberi, Starbucks
Kategorier: Godt og Blandet, Mig, mig, mig! •
6 kommentarer »
15/07/08 af Rasmus

Dette er en meget lang post. Så er du advaret.
Jeg har omtalt Karl før, men synes det er på tide at dele min oplevelse af ham, som en mand i forfald. En mand med et stort talent og en livlig fantasi, som er gået i permanent overdrive. Han er en lokal karakter et sted i 50′erne, som jeg har delt kaffehul med, siden jeg kom herover i 2005. Karl har rejst USA rundt mange gange, somme tider på tomlen, og var en fremragende kunstner både med hænderne, på ord og som musiker.
Da jeg lærte ham at kende, var han allerede lidt sær. Altid fuld af gode historier om det at være søn af en brilliant fysiker, at have en sjælden sygdom som angriber tilfældigt med ujævne mellemrum, om musik, kvinder, rejser og oplevelser. Men i løbet af den tid der er gået, er der sket noget med Karl.
Fra en anelse sær, gled han i løbet af efteråret 2007 stille og roligt over i at være underlig. Historierne blev mere og mere fantastiske, og i stigende grad af konspiratorisk karakter. Minder dukkede op, forklarede han, fordi han var begyndt at researche sin egen fortid. Det handlede mest om, at han havde været en vigtig person fra sine sene teenage år. Man havde betroet ham med hele USAs rigdom, med verdensbanken og i hundrevis af pro-forma adpotivbørn, som under hans beskyttelse kunne få en ordenlig opvækst. Han havde indirekte skabt den Europæiske Union og væltet kommunismen ved at rejse rundt og tale til de relevante ledere.
Karl opfandt for mange år siden et computersystem som opererer med 4 tal i stedet for binær kode, og som han gav til Steve Jobs, uden at have aktiveret de sidste to cifre. Verden er ikke klar endnu, lød hans forklaring. Han opfandt også latexbaseret maling, men regeringen ville ikke lade ham tage patent på det. Det hollandske flyselskab, KLM, er i virkeligheden en forkortelse af: Karl’s Little Mistake.
Langsomt begyndte historierne at lyde som ren paranoia. Svenskerne havde engang tiltænkt ham nobelprisen, men en sammensværgelse af mindreværdige og misundelige videnskabsmænd forhindrede dette. Frem dukkede nu også minder om at være holdt fanget på specialskoler bestyret af regeringen. Om at flygte gennem beskyttede bygninger, hvor flugt kun var mulig ved brug af et særligt kort og en hemmelig kode. En kode Karl kendte, fordi den var bygget på en matematisk formel, han og hans far havde studeret for år tilbage.
Læs mere »
Tags: caféliv, Karl, paranoia, sammensværgelser, sindssyge, vanvid, venner
Kategorier: Danmark vs. USA, Godt og Blandet •
12 kommentarer »
23/04/08 af Rasmus
Nu hvor det jo er videoblogging uge verden over, og jeg lovede at poste lidt video, kommer her et lille klip. Det jeg laver i klippet er, at jeg sammenligner en pdf-version af min bog, som Jonas har fyldt med røde streger, med min egen version. Og retter så de fejl, den gode hr. Voss har udpeget.
For at det ikke skulle blive helt Lumiere agtigt, har jeg ladet baggrundslyden blive og lagt en hurtig frit-fra-leveren voice over på. Og denne gang er det på dansk.
Lokation: Caffe Ladro · Musik: Man Man · Filmen kan downloades fra blip.tv i lækker 16:9 udgave uden sorte bjælker.
Tags: blip.tv, caféliv, Den Store Plan, skriverier, videoblogging, videobloggingweek2008
Kategorier: Video •
1 kommentar »