Romanen “Den store plan”, som har ligget hos forlaget i næsten seks måneder, er nu omsider blevet afvist. Ordet forlag er her en bred betegnelse, eftersom Høst & Søn, Rosinante, Forum og et par andre alle har fælles redaktion. Et afslag fra et af disse forlag, er dermed et afslag fra alle fem. Sådan står det i brevet. Dermed et (om end ikke overraskende) slag under bæltestedet, her midt i første gennemskrivning af en helt ny roman.

På en måde er jeg lettet. Da “Det perfekte offer” udkom i 2001 var det til min egen enorme overraskelse. Jeg håbede at få lidt konstruktiv kritik på den, og havde ikke forventet at blive udgivet. Det virkede nærmest for nemt. Netop den fornemmelse holdt mig i årevis fra at skrive noget nyt og sende det ind, for hvordan skulle jeg kunne leve op til det første forsøg? Og det kunne jeg så heller ikke.

Hvad så nu? Tja, det er et godt spørgsmål. Der er selvfølgelig flere forlag, jeg kan forsøge mig med, men jeg bliver nødt til at spørge mig selv, om det er det værd. Det har været ekstremt opslidende at vente disse seks måneder (det hjalp ikke på det, at forlaget på deres kvittering havde lovet to måneders ventetid), og ærlig talt har jeg ikke lyst til at vente et halvt år til. Omvendt er det også ærgerligt at smide et helt års arbejde i skraldespanden.

Jeg går i tænkeboks og slikker mine sår.