Jeg gik i 4.-5. klasse, da jeg første gang åbnede en Dungeons & Dragons regelbog. Det blev til mange års oplevelser, nye venskaber og rejser. I årenes løb har jeg spillet flere forskellige rollespil, end jeg kan huske, og gode gamle D&D blev med tiden skubbet i baggrunden.

Men på søndag starter jeg en ny kampagne, og jeg glæder mig til nok en gang at fortælle fantastiske historier om eventyrlystne helte, oldgamle myter og magiske skatte i fællesskab. For det er lige præcis det, jeg allerbedst kan lide ved rollespil. Det er ligesom at sidde rundt om lejrbålet og finde på en rigtig god røverhistorie — sammen. Og dér kan hverken computerspil eller barhopping konkurrere.

Jeg samlede rollespil op igen, efter jeg havde været på udkig efter en måde at socialisere på, som ikke har med computere at gøre (hvis du som jeg kigger på en skærm det meste af dagen, forstår du hvad jeg mener), og som var socialt uden nødvendigvis at skulle give mig tømmermænd næste dag.

Tilbage i 2006 blev jeg for første gang, siden jeg flyttede til USA, ramt af trangen til at spille igen, men det lykkedes mig aldrig at samle en gruppe spillere. Siden da er der kommet en ny udgave af D&D, som er væsentligt mere strømlinet og velbalanceret end det gamle spil. Om det har noget med det at gøre eller ej ved jeg ikke, men denne gang har jeg spillere i overflod.

Det er næsten som at være 13 igen!