14/09/08 af Rasmus
Jeg har nu boet i USA i omkring tre og et halvt år, uden at have været hjemme i Danmark i mellemtiden. For Danmark er stadig hjemme. Jeg har kæmpet med hjemve og savn, men lige så stille også opbygget et liv herovre. En omgangskreds, venner og familie, præcis som derhjemme men samtidig helt anderledes.
Det var gennem Christian Svanes Koldings twitter, jeg først blev opmærksom på skizofrenien i den måde at leve på. Alt fra menneskelige relationer til arbejde er delt i to, og det føles til tider som om jeg lever et dobbeltliv. Det ene er så sat på pause imens jeg er væk — selv om alle andre implicerede lever deres liv videre i mellemtiden. Imens jeg har været herovre er nogle af mine venner blevet gift, andre har fået børn eller venter sig, folk er flyttet rundt og levet livet med alle dets udfordringer. Samtdig skylder jeg selv at afholde mindst 4 fødselsdage (inkl. min 30-års), 1 bryllup, 1 housewarming plus det løse for venner og familie i Danmark.
På sigt er det min plan at spendere omtrænt et halvt år hvert sted. Det er ikke dyrere at rejse frem og tilbage (det koster omkring $1100 t/r, hvis man bestiller i god tid og udenfor højsæsonen). Jeg glæder mig usigeligt til at kunne gøre det regelmæssigt, så jeg ikke er tvunget til at se til fra sidelinien i så lang tid ad gangen.
Jeg tænker tit på, hvordan jeg skal vinkle arbejdssiden. Noget af det kan jeg heldigvis tage med mig, så længe jeg har adgang til internettet, men jeg leder stadig efter en smart måde at splitte f.eks. mit skriveri op på. Det er klart at romaner skrevet på dansk skal sendes til et dansk forlag (jeg venter stadig på nyt om Den store plan), men hvad med artikler? Det er blevet foreslået at jeg også slår mig op som foredragsholder, men hvordan arrangerer man det på tværs af Atlanten? Der er masser af den slags overvejelser i gang hele tiden.
Kombinerer man det sociale og professionelle, har man opskriften på et skizofrent tilhørsforhold. Det er ikke nogen dårlig ting som så, men kræver alligevel en del ekstra energi og planlægning. Sidstnævnte er jeg ikke nødvendigvis skide god til, men jeg øver mig og tænker en masse, imens jeg venter og venter og venter på at få lov til at forlade USA.
Tags: arbejde, hjemve, livsstil, personligt, twitter, udenlandsdansker, USA
Kategorier: Danmark vs. USA, Mig, mig, mig! •
Kommentér »
31/05/08 af Rasmus
Så kom jeg så langt. 32 gange rundt om solen, som den gamle plejer at sige. Det er den 31/5 og jeg har fødselsdag (i skrivende stund kun i Danmark, men om ni timer også her i Seattle). Jeg går ikke så fandens højt op i gaver, men jeg lægger en del i selve dagen. Det er trods alt et personligt nytår.
På min fødselsdag bruger jeg altid lidt tid på at tænke tilbage på året der gik, og se frem mod året der venter. Det forgangne var ikke så tosset, selv om jeg ikke opnåede det, jeg ønskede mig mest af alt: At komme hjem og fejre dagen med venner og familie. Til gengæld fik jeg færdiggjort en roman og sendt den afsted til forlag, hvilket var nummer to på listen.
I det kommende år håber jeg at forvandle min artikelsamling om stock foto til en bog, at skrive et udkast til en ny roman og igen at komme hjem. Men først er der lige en hyggedag som skal nydes. Det bliver noget med Indiana Jones og noget god mad.
Tags: fødselsdag, hjemve, mål, personligt
Kategorier: Mig, mig, mig! •
10 kommentarer »
18/05/08 af Rasmus
Nok en gang udsættes min hjemrejse. Jeg tror efterhånden, jeg har verdens dyreste flybillet liggende. En en-vejs billet til København fra Seattle som jeg tilsammen har betalt omkring $2.500 for. Inklusiv de tre gange $200 det har kostet mig at ændre afrejsedatoen. Jeg skulle være rejst hjem d. 19/5 ifølge billetten, men som faste læsere ved, kan jeg ikke forlade USA, før jeg har fået lov til at blive her. Og hvis jeg gør det alligevel, kan jeg ikke vende tilbage i 10 år.
Og hvor lang tid tager det så? Det er der ingen, der ved. Det kan tage alt fra tre måneder til halvandet år, alt efter hvor lang køen er, og hvor meget de går mig efter i sømmene. Så jeg har ændret min billet så langt ud i fremtiden, jeg kunne. Datoen jeg har skrevet ind i kalenderen med let hånd hedder d. 17/10, og jeg bliver svært deprimeret ved tanken. Det er efterhånden meget lang tid siden, jeg begyndte at glæde mig til at se mit hjem, mine venner og min familie igen.
Hvis min opholdstilladelse går igennem inden oktober, er det slet ikke utænkeligt at jeg ændrer billetten igen, så jeg kan rejse tidligere, eller måske helt køber en ny. I øjeblikket koster en retur nemlig langt mindre, end jeg i sin tid betalte for denne en-vejs billet.
Tags: Danmark, dårlige dage, hjemve, opholdstilladelse, rejselyst
Kategorier: Mig, mig, mig! •
8 kommentarer »
