13/11/08 af Rasmus
En epoke er ved at ende. Allerede inden jeg hoppede på en flyver til Seattle, var jeg glad for Anders og Anders som De Sorte Spejdere. Et totalt åndssvagt radioshow, hvis eneste bærende element var (og er lidt endnu) værternes samspil og evne til at lave fis med hvad som helst. Og stik mod traditionen med den slags shows, blev de bedre og bedre med årene. Indtil nu, hvor de har valgt at lukke og slukke. På toppen.
Da jeg rejste til USA, tog jeg spejderne med mig. Som podcast blev de til en slags sikkerhedsline. En måde at følge lidt med i, hvad der foregik i Danmark, få et godt grin og alt det dér. Det vil jeg fa’me savne, når spejderne stopper.
Også selv om jeg måske kun lyttede til dem sammenlagt 4-5 uger om året.
Tags: De Sorte Spejdere, humor, radio
Kategorier: Godt og Blandet •
Kommentér »
17/07/08 af Rasmus
Dyr er sjove. Du kender sikkert allerede den dramatiske hamster fra YouTube; et ganske lille klip som bare er hylende morsomt. I høj grad fordi kameravinkel, musik og udtrykket minder meget om et menneskes, og det kan vi mennesker jo godt lide.
Men nogle gange er det det ikke-menneskelige som gør dyrene underholdende, som dette lille klip viser. Her er der også drama, men det er mere af en nærmest overnaturlig karakter. Selv om intet i virkeligheden kunne være mere naturligt. Husk at skrue godt op for lyden…
Dette er måske ikke den mest dybsindige post i Kammerets historie, men jeg blev selv introduceret til fyren ovenover i går og nærmest græd af grin. Og når det sker, bliver jeg selvfølgelig nødt til at dele. Der er i øvrigt masser af andre, lignende klip (inklusive adskillige remixes af de to vist her) på YouTube; videositet vi alle hader at elske. Eller noget i den stil.
Tags: dyr, humor, sjov, Video, youtube
Kategorier: Fis og Ballade •
Kommentér »