Dagene flyder sammen med blogging, skriverier og foto. I øjeblikket virker det nærmest som om jeg tager billeder, så jeg har mere at blogge om. Ikke så meget her, for Kammeret er mit åndehul; et fristed hvor jeg bare skriver om hvad som helst, men på Zoom In og RasmusRasmussen dot com. Begge er blogs som primært handler om foto, selv om sidstnævnte også har plads til andre ting, der har med mit liv som selvstændig at gøre.

Jeg fristes egentlig til at kalde mig semi-selvstændig. For selv om jeg har friheden til at gøre hvad det passer mig, er jeg stadig afhængig af min primære indkomst, som kommer gennem billedinspektionerne på iStockphoto. Salget af mine egne billeder har været stødt dalende det sidste halvandet år, i takt med at jeg er blevet mere og mere tunet ind på at tage portrætter. For portrætfotos er ikke nødvendigvis det samme som gode stock fotos. Men det er en anden diskussion.

Bloggeriet er vigtigt, fordi det hjælper med at profilere mig. Stort set alle mine betalende kunder finder mig gennem nettet i øjeblikket. Som regel via en reference, f.eks. Blue Flavor, der laver webdesign. Jeg kender en af de to ejere, Nick Fink, som hyrede mig, og gennem dem er jeg kommet i kontakt med flere andre. Blue Flavor har også en blog, som jeg naturligvis kommenterer på, dels fordi deres gøren og laden interesserer mig, dels for at forblive på landkortet.

Samtidig er der mange andre fotografer som læser med på mine blogs. Det kan kun være en god ting, tænker jeg, uden helt at vide hvordan eller hvorfor. Måske vil det give mig et boost, hvis jeg formår at omsætte min artikelserie om mikrostock til en egentlig bog. Men det er ren spekulation.

En del af det er, at jeg har tiltro til, at det virker at netværke på nettet. Jeg tror rent faktisk på sociale medier. Ikke som det eneste værktøj, men som et af mange. Og et vigtigt et i kassen, sågar.

Dagene flyder sammen og jeg løber stærkt for at følge med. Det er stressende og hårdt, og en udfordring at komme op med nye ting at poste, når jeg skriver mere end jeg opsøger de emner, jeg skriver om. Men hvor er det dog fedt, og når jeg en sjælden gang imellem kommer foran, og har indtil flere blogposter linet op til fremtidig publicering, giver det mig en sådan!-følelse i maven, som er svær at finde andetsteds.

Der er meget få ting, jeg bedre kan lide end at skrive, så selv om det ikke er det der betaler huslejen, er det dér jeg bruger mest energi. På sigt er jeg sikker på, at min entusiasme og vedholdenhed, nok skal føre til større ting.

Tæller vi dette indlæg med, har jeg skrevet tre poster i dag og outlinet to mere. Det synes jeg er meget. Det er mig stadig et mysterie, hvordan f.eks. Liselotte kan holde sin høje udgivelsesrate oppe, men jeg mistænker at det bunder i noget af det samme, som driver mig: En kærlighed til det skrevne ord.