Så skete det igen; jeg blev “tagget” i en af dissehersens meme-ting. Denne gang af Klaus, og tak til ham for det. Jeg er ikke helligere, end at jeg af og til hopper med på bølgen, selv om det altid er med forbehold for at bryde reglerne. Det vender jeg tilbage til. Det er meningen, at jeg skal afsløre seks særheder, jeg har. Seks ting som gør mig, om ikke mærkelig, så i det mindste lidt anderledes. Uden vi nærmere skal definere, hvilket normalitetsbarometer vi sammenligner med. Det er også meningen, at jeg skal sende lorten videre. Det vælger jeg at gøre på old-school måden:
Hvis du synes det er en sjov idé, så betragt dig selv som værende tagget. Post dine egne mærkeligheder, og smid et link tilbage, til den der inspirerede dig til at lege med.
Og her er så endelig seks af mine særeste særheder…
1. Jeg kan godt lide at provokere
Jeg ved godt, jeg gør det. Også når det sker, uden jeg egentlig prøver. Engang imellem kan jeg bare ikke dy mig for at være pisse provokerende. Det er især hvis jeg bliver konfronteret med et andet menneske, jeg af en eller anden grund ikke kan holde ud. Så begynder jeg at drille og være kontrær. Rasmus modsat. Og sådan har jeg altid været.
2. Jeg kan godt lide at fortælle historier
Det er nok en passion som for alvor blev vækket, da jeg begyndte at spille rollespil i slut-firserne. Siden har det bredt sig udi romaner, sangtekster, fotografier, videoklip, blogposter og så videre. Jeg håber det er historier, andre mennesker kan få noget ud af at modtage, så mit arbejde ikke er spildt. Om noget, så er dette nok den mest sigende, af alle mine mærkeligheder.
3. Unødige detaljer gør mig utålmodig
Hvis jeg har forstået din pointe, men du insisterer på at forklare alle detaljerne alligevel, så bliver jeg hurtigt utålmodig. Hvis jeg skriver en scene, og jeg har et bestemt mål med den, er jeg for utålmodig til at dvæle ved detaljerne undervejs (noget jeg konstant slås med i mit skriveri). Cut to the chase. Det er mig.
4. Jeg elsker unødige detaljer
Noget af det bedste ved at gå på en lille foto-safari i ny og næ, er at kigge efter de unødige detaljer. Rigtig mange af mine billeder forestiller en eller anden lille ting, som måske ikke betyder noget for verden som så, men som alligevel fanger mig og giver en inspirationsindsprøjtning. Billedet som er brugt sammen med blogposten, er ment som en illustration af dette.
5. Jeg er geografisk skizofren
Som i at jeg føler mig hjemme i to meget forskellige lande. Ud over de praktiske implikationer, er det også bare en underlig fornemmelse. Hvis jeg blev tvunget til at vælge, ved jeg godt hvor jeg ville ende, men så galt er det heldigvis ikke. Selv om man kan sige, at Danmark ikke er så fandens anderledes end USA, så er det alligevel to helt forskellige måder at tænke på. Og at omstille sig fra den ene til den anden kultur, kan godt give mig fornemmelsen af, at jeg lever to helt forskellige liv samtidig.
6. Jeg er socialt naiv
Første gang nogen fortalte mig, hvad andre havde sagt om mig bag min ryg, var min reaktion ren og skær overraskelse. Ikke over hvad den end var, der var blevet sagt, men over at jeg overhovedet optrådte i andres samtaler, uden jeg selv var tilstede. De gange der har udspillet sig dramatiske begivenheder i min familie eller omgangskreds, har jeg for det meste været fuldstændig uvidende derom. Ligesom jeg sjældent har nogen idé om, hvad andre synes om mig. Som enhver anden med et handicap, har jeg accepteret mine begrænsninger (politiker bliver jeg nok aldrig) og har det fint nok til trods.
