Her kommer et vaskeægte surt opstød. I ugevis gik jeg og undgik alt hvad der fandtes på nettet af skriverier om Harry Potter. Jeg ville ikke ødelægge fornøjelsen for mig selv. Og utroligt nok lykkedes det mig helt at undgå en eneste spoiler.

Jeg har været i gang med at læse bogen siden den kom på gaden, og er i skrivende stund omkring to tredjedele igennem den. Af og til melder virkeligheden sig dog, og jeg må holde en pause fra læseriet, så jeg kan arbejde lidt eller fare omkring og ordne alle mine immigrationsting. Men det er fint nok. Bogen er blevet en belønning, som jeg kan hygge mig med, når tiden er til det. Eller kunne. For en del af min fornøjelse er lige blevet ødelagt uden advarsel.

Jeg abonnerer på podcasten Kommunikationscast. Den er nemlig ret god. Jeg lytter til den, når jeg arbejder, og bagefter hopper jeg gerne ind på deres blog for at kommentere. I seneste episode er jeg oven i købet med for en kort bemærkning. Og ganske kort efter jeg starter podcasten, kommer Emme på og leverer en af de allerstørste spoilere til Harry Potter helt uden advarsel. Det står ganske vist i shownoterne, men som sagt gemmer jeg dem til bagefter. Hvis jeg alligevel skal høre podcasten, er der jo ingen grund til at læse om den først vel?

Det var rigtig skidt gjort.

Den gode nyhed er, at jeg har fået mine testresultater tilbage fra lægen, og jeg har hverken aids eller syfilis.