Tag: sjov

Dramatiske dyr

Dyr er sjove. Du kender sikkert allerede den dramatiske hamster fra YouTube; et ganske lille klip som bare er hylende morsomt. I høj grad fordi kameravinkel, musik og udtrykket minder meget om et menneskes, og det kan vi mennesker jo godt lide.

Men nogle gange er det det ikke-menneskelige som gør dyrene underholdende, som dette lille klip viser. Her er der også drama, men det er mere af en nærmest overnaturlig karakter. Selv om intet i virkeligheden kunne være mere naturligt. Husk at skrue godt op for lyden…

Dette er måske ikke den mest dybsindige post i Kammerets historie, men jeg blev selv introduceret til fyren ovenover i går og nærmest græd af grin. Og når det sker, bliver jeg selvfølgelig nødt til at dele. Der er i øvrigt masser af andre, lignende klip (inklusive adskillige remixes af de to vist her) på YouTube; videositet vi alle hader at elske. Eller noget i den stil.

Livsinflation?

Færre dør i fremtiden

Jeg faldt over ovenstående på DRs hjemmeside. Det er da nyheder der vil noget. Jeg vil bare gerne vide, hvordan man bliver en af dem der ikke dør.

Lucas in Love

Jeg arbejder på intet mindre end to nye sange, som kommer op her, når de er færdige, men i mellemtiden vil jeg gerne afsløre noget: Jeg er en Star Wars nørd. Okay, okay, jeg blev født i 70′erne, så det er måske ikke så underligt. Og nok egentlig heller ikke den store afsløring, når det kommer til stykket.

En kammerat sendte mig denne lille video forleden, som alle med-nørder derude sikkert kan få en lille griner af. Ikke alene er den sjov på en lækker indforstået nørdemåde, men den er også lækkert filmet. En sjældenhed i disse youtube dage.