17/06/08 af Rasmus
Jeg hører stort set aldrig radio. Det bliver kun til en lille smule, når vi er ude at køre i bil, og så går der som regel ikke mere end et kvarters tid, før jeg er blevet træt af det. Det betyder desværre også, at jeg ikke bliver introduceret for nær så meget ny musik, som jeg gjorde engang.
Det har jeg prøvet at rette op på, blandt andet ved (som tidligere nævnt) at downloade en ny mere eller mindre tilfældig sang fra iTunes hver uge. Jeg går efter bands, jeg ikke kender specielt godt – eller overhovedet – og de 30 sekunders smagsprøve iTunes byder på. Der har været et par smuttere, men overordnet set er projektet en succes.
Men. Jeg har også opdaget, at jeg er blevet mere og mere tilbøjelig til at checke musik fra tv-reklamer. På sin vis har reklamerne overtaget radioens funktion, og det er sket flere gange, at jeg har set en reklame nogle gange, for derefter at finde frem til hvem der har lavet musikken, og så købe den pågældende sang. En del af mig er glad for, at jeg stadig bliver påtvunget ny musik på den måde, mens en anden del har det svært med, at det netop er reklamerne der gør det.
Coldplays “Viva La Vida” er et godt eksempel. Da Coldplay først kom frem, kunne jeg ikke døje deres pompøse pop-rock lyd. Det er jeg siden kommet over, men jeg havde alligevel ikke troet, at jeg skulle blive vild med en af deres sange. Det har reklamens magt nu ændret ved. Sjovt nok er det en reklame for iTunes, som jeg i forvejen jo er bruger af, men alligvel. Det er princippet i det!
Her kan du se iTunes reklamen, som fik mig til at spidse ørerne.
For en god ordens skyld, vil jeg lige tilføje, at jeg også benytter mig af sociale websites, såsom last.fm og ilike.com (primært via Facebook). Det er altid et rimelig godt bud at søge efter ny musik gennem venner og bekendtes senest afspillede og mest populære, men det kræver altså også, at man tager sig tid til det. Nogen gange er det, uanset hvor lidt jeg gerne vil indrømme det, fedt at få prakket noget på helt ufrivilligt, og så tage stilling til det bagefter.
Tags: Coldplay, itunes, musik, radio, reklame, tv, youtube
Kategorier: Kunst og Kultur •
4 kommentarer »
29/05/08 af Rasmus
Jeg har altid været fascineret af sci-fi, og Star Wars satte standarden for hvad en god film skulle være, da jeg kun var en ganske lille knøs. Men i løbet af de seneste par år, er jeg gået hen og er blevet sådan lidt af en decideret sci-fi fan. Det er en af de der ting, jeg ikke er sådan helt vildt stolt af at indrømme, men sådan er det nu engang.
Det var Battlestar Galactica (BSG) som viste mig vejen. Der er masser af fede sci-fi film, men før BSG var udbuddet på tv timelig tyndt. Okay, der er gud ved hvor mange varianter af Star Trek, men selv om jeg har set en masse af det også, har jeg aldrig været bidt af det. BSG viste at sci-fi ikke behøver at handle om smarte dingenoter og hurtige rumskibe. Her var der pludselig drama og politik, intrige og religion, kærlighed og had.
BSG førte altså mere med sig, hjulpet godt på vej af iTunes, for her i husstanden fik vi øjnene op for at se hele serier ad gangen. Ikke noget med at se et enkelt afsnit og vente en uge på fortsættelsen. Pludselig havde vi downloadet første sæson af Heroes, som blev set på to dage. Bagefter tog vi et par chancer, bl.a. Firefly (halvplat og cowboyagtig), Kyle X.Y. (dødssyg teenage rummand), Eureka (Twin Peaks light, decaf og nu med hygge), Dr. Who (især med Christopher Eccleston) og Dresden Files (okkult detektiv, jow jow), og et par pauser, hvor vi kom igennem hele Weeds og Dexter. Vi så alt hvad der er lavet af Stargate Atlantis (fire sæsoner) og nu er vi i gang med originalen (ti sæsoner). Firefly ligger og venter.
Når man ser serier på den måde, kommer man hurtigt igennem dem. Tre-fire afsnit per aften bliver det hurtigt til. Måske skulle jeg tilføje at det er sjældent vi ser almindeligt fjernsyn, så der er meget lidt konkurrence om vores hænge-på-sofaen tid. På fredag kommer der et nyt afsnit af BSG, som markerer begyndelsen på enden; første afsnit i den sidste halvdel af den allersidste sæson. Mon de finder Jorden? Vinder de krigen mod de onde cylons, som måske ikke er så onde alligevel? Hvem er den sidste cylon?! Jeg er bidt. Jeg glæder mig til på fredag.
Tags: Battlestar Galactica, dexter, heroes, nørderi, sci-fi, serier, Stargate, tv, underholdning
Kategorier: Kunst og Kultur, Mig, mig, mig! •
3 kommentarer »
29/03/08 af Rasmus
I den forløbne uge har jeg haft lillebror på besøg, og selv om vi har været ude omkring en del, har der også været tid til at slappe af. Og hvad kunne være bedre end at slappe af i selskab med seriemorderen Dexter?
For at teste den nye Apple TV downloadede vi hele den første sæson og gik i krig. Og selv om det tog et par afsnit, før jeg accepterede hele baggrunden bag serien, endte det hurtigt med at vi så frem til at se et par nye afsnit hver aften.
Dexter er, for dem som ikke kender ham, en hyggelig fætter. Han arbejder for politiet som blodsplatsekspert, hans søster efterforsker drab i samme team af politifolk og hans afdøde adoptivfar var ligeledes politimand. I en tidlig alder genkender adoptivfaren en seriemorders træk i Dexter og træner ham således til at kunne leve og færdes i et normalt samfund. Blandt andet lærer han at styre sine morderiske lyster, ved kun at slippe dem løs på andre mordere. Langt ude? Ja. Men det er så stor en fornøjelse at følge Dexters kamp mellem at skulle lades som om han elsker sin kæreste (et tidligere voldsoffer med to børn), passe sit arbejde og samtidig slå de slemme mennesker derude ihjel, at realismen godt kan få en plads på bagsædet.
Dexter er en sand antihelt, og den bedste af slagsen siden en tidlig Tony Soprano. Han er et sandt monster, men et man kommer til at holde af. Hver gang han kommer tæt på at afsløre sin hobby, sidder man og håber at han klarer skærene, så han kan komme ud og myrde igen. Og alene det at Michael C. Hall (også kendt fra Six Feet Under) leverer rollen så de små hår rejser sig, gør Dexter til min personlige favorit i øjeblikket.
En lille forsmag på stemningen og stilen i showet kan du få ved bare at se åbningssekvensen, som selvfølgelig findes på YouTube. Se den her:
Serien leveres af Showtime, som også leverer Weeds (tidligere omtalt her på bloggen), og det lader til at de har taget over hvor HBO tidligere var nummer et. Det HBO som leverede Sopranos, Six Feet Under og Deadwood, men de sidste tre-fire år har de ikke leveret noget nyt i den dystre afdeling som er værd at samle på. Derfor har vi her i husstanden netop tilføjet Showtime til kabelkanalerne, så vi nu kan se hele Dexters sæson 2 når vi vil. Det bliver nok i aften.
Tags: dexter, fjernsyn, itunes, serier, tv, underholdning
Kategorier: Kunst og Kultur •
3 kommentarer »
